Når baby kommer før tid

Det er lørdag aften. Min kæreste og jeg har hyggeaften derhjemme, men jeg har svært ved at koncentrere mig om den film der kører på tv-et. Jeg er gravid i uge 33. Lige akkurat 33+4 og de sidste par dage har jeg haft mange plukveer. De gør ikke som sådan ondt, men nok til at jeg lige skal tage en dyb indånding ved hver plukve.

Plukveer er meget normalt under sidste del af graviditeten, så jeg er ikke bekymret.

Vi kommer igennem filmen, dog med et par pauser til plukveerne. Vi går i seng, men der går ikke længe før jeg vågner. Plukveerne er taget til, og kommer med ca. 20 minutters interval. Jeg vågner hver gang. Jeg tænker for mig selv, at dette må være en god måde at øve de vejrtrækningsøvelser jeg skal bruge når jeg først får rigtige ve'er.

Flere gange overvejer jeg, om jeg skal vække Patrick der ligger ved siden. Men det eneste der ville komme ud af at vække ham, ville være en bekymret kæreste, der heller ikke ved hvorfor plukveerne lige pludselig er så voldsomme. Klokken nærmer sig 03.00 og nu er der kun 10 minutter mellem hver plukve. Nu gør de ondt. Jeg tænker at hvis dette skal fortsætte de næste 7 uger til jeg skal føde, så klarer jeg det simpelt hen ikke.

Endelig bliver det morgen. Jeg fortæller Patrick om nattens forløb, og vi beslutter at se tiden an, og se om plukveerne bliver ved. Vi går i gang med morgenmaden. Imens vi sidder der ved søndagsmorgenbordet, og spiser røræg, beslutter vi at ringe til fødegangen og lige forhøre os. De vil gerne have at vi skal komme ind på fødegangen, så jeg kan blive tjekket.

På vej i bilen kan jeg ikke holde tårerne tilbage. Plukveerne gør ondt, og hvorfor sidder vi lige pludselig i bilen på vej til Herlev fødemodtagelse, når der stadig er næsten 7 uger til termin.

Da vi kommer op, bliver jeg tjekket af en jordemoder. ”det var godt at i kom, for du er 4 cm åben!”

Jeg går fuldstændig i chok - 4 cm åben!!! Jordemoderen fortsætter; ”Du får et ve-hæmmende drop, så vi kan forsøge at udskyde fødslen så længe som muligt, men baby kommer snart!”

Patrick går fuldstændig i panik. Jordemorderen må have kunne se, hvor bange han var for hun spurgte om han var ok, og træk stolen over til ham.

”Det var ikke plukveer jeg havde haft hele natten – Det var rigtige veer.”

Så kunne jeg bedre forstå at de gjorde ondt. De næste 2 timer gik med at snakke med en masse læger og jordemødre, mens jeg koncentrerede mig om at have veer samtidig. Det ve-hæmmende drop synes ikke umiddelbart at virke.

Pludselig mærker jeg en trang til at skulle på toilettet. Jeg spørger jordemoderen om jeg må gå på wc, hvorefter hun svarer; ”Nej, det er baby der er på vej”.

Da jeg først begynder at presse, stormer det ind med læger og sygeplejesker. Der var minimum 10 mennesker i rummet, og der ligger jeg, nærmest helt nøgen. Men det eneste jeg kan tænke på er at få den baby ud. Det hele går så utrolig stærkt. Jordemoderen, sygeplejersken og Patrick siger alle hver deres ting til mig. Og jeg kan ikke koncentrere mig om noget af det de siger. Det eneste jeg kan tænke på er at presse. Jeg husker at den ene jordemoder siger, at jeg ikke må presse. Men jeg er ligeglad. Jeg presser alt hvad jeg kan. Pludselig siger den jordemord der er nede mellem mine ben, at baby vist har fars hårfarve. Jeg presser en sidste gang, og der kommer han.

Direkte op på min mave. Mit hjerte hamrer derudaf. Jeg kigger først ned på ham, også op på Patrick. Han stor tuder.

Jeg har aldrig set ham græde sådan før.

Men baby er okay. Han trækker vejret helt selv på trods af hans lille størrelse. 2015 gram og kun 45 cm lang. Men han er helt perfekt.

Fra vi kom ind på hospitalet og til baby kom ud gik kun 3 timer Det var det største, og mest skræmmende der nogensinde er sket i mit liv. På en måde var det rart at være på hospitalet de efterfølgende 2 uger, så vi havde tid til at vænne os til den nye tilværelse, og ikke mindst til vores meget lille baby.

Nu ved jeg, at man åbenbart sagtens kan føde næsten 7 uger før termin og stadig få en dejlig rask og sund baby der ikke har taget det mindste skade af at blive født tæt på 2 måneder før termin.